Køb af varer og køb af tjenesteydelser i form af montering og service.

Generelle oplysninger

Energisystemer ApS 

CVR-nr.: 28660138

9530 Støvring
Danmark
E-mail:info@energisystemer.dk
Tlf.: +45 4299 3829

1. Når du afgiver en ordre
Når du har afgivet en ordre i vores webshop, genereres der automatisk en bestillings oversigt til dig
via e-mail.
Faktura sendes til dig via e-mail i forbindelse med afsendelse af ordren, og vedlægges også sammen med de varer, du har bestilt.
Du skal være fyldt 18 år for at handle hos os. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.

2. Annullering af ordre
Ordrer, der endnu ikke er afsendt fra vores Webshop kan annulleres ved at kontakte os i åbningstiden på telefon +45 4299 3829, eller ved at sende en mail til: info@energisystemer.dk.

3. Priser
Alle angivne priser er i danske kroner og inklusiv 25 % moms.

4. Betaling
Betaling for bestilte varer kan ske ved brug af bankoverførsel. Varen afsendes, når vi har modtaget betalingen, medmindre der er tale om varer som ikke er på lager. Vi meddeler straks eventuelle forsinkelser. Ved tvivl, så kontakt os inden bestilling i webshoppen.
Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Disse oplysninger transmitteres krypteret mellem kunde og Energisystemers Webshop.

5. Fragt og levering
Forventet leveringstid er 3-14 hverdage. Kontakt os for nærmere information eller ved eventuelle hastesager. Bestilte produkter sendes som udgangspunkt samlet. Fri fragt i hele landet ekskl. levering til ikke bro faste øer – kontakt os for pris.
Pakker sendes typisk med PostNord/fragtmand, eller anden efter vores valg. Er der bestilt montage, tager montøren ofte produktet med ved ankomst. Varerne kan også afhentes på vores hjemadresse efter nærmere aftale.

Energisystemer Webshop bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem.
Vi leverer kun i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Vær opmærksom på, at varmepumper ofte leveres til ”kantsten” og ikke i kælder e.l.

6. Fortrydelses-/returret for køb af varer
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@energisystemer.dk, eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte, at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen skal sendes til:
Energisystemer ApS
Juelstrupparken 26
9530 Støvring
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

7. Reklamationsret for køb af varer
I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer. For varer med begrænset levetid kan din reklamationsret dog være begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte Energisystemer Webshop og forklare, hvori fejlen eller manglen består. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Energisystemer Webshop vil derefter håndtere din reklamation.
Lider varen af en fejl eller mangel, vil Energisystemer Webshop søge at afhjælpe denne.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Energisystemer ApS
Juelstrupparken 26
9530 Støvring
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet, og udfylde vores standard fortrydelsesformular.

Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. Montageadresse, hvis den er forskellig fra fakturaadressen.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Energisystemer ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder derudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med data behandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på Energisystemer-webshop.dk er Energisystemer ApS.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@energisystemer.dk.

9. Klageorgan
Ankenævnet for tekniske installationer
Skanderborgvej 238
8260 Viby J
www.el-vvs-anke.dk

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark.
Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Særligt for tjenesteydelser (montering og service)

Levering

Leveringstid for montage er efter nærmere aftale, men typisk 2-4 uger. Kontakt os ved hastesager og vi vil se hvad der kan gøres.

Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fristen løber fra den dag, aftalen blev indgået. Hvis du ønsker at få ydelsen leveret før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen påbegyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.

I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber, når ydelsen er fuldt leveret eller monteret. Du bevarer altså din fortrydelsesret, indtil monteringsarbejdet er påbegyndt.

Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling, for det arbejde, der allerede er leveret.

Du skal inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail til info@energisystemer.dk, eller ved at ringe til telefon +45 4299 3829. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende den til os. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse.

Ydelser undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

Levering af ikke-finansielle ydelser, der er færdigleveret, hvis du forinden har accepteret at ydelsen sættes i gang, og at din fortrydelsesret dermed mistes,

Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om,

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve de rimelige omkostninger, for det arbejde, der allerede er leveret.
Hvis montøren møder op på adressen og du har fortrudt dit køb, koster dette 2.500 kr. inkl. moms i forgæves kørsel og anvendt tid.

Vi refunderer beløbet til dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Reklamationsret
Købelovens mangels regler kan finde anvendelse på varekøb.
Hvis du ikke er tilfreds med tjenesteydelsen kan du kontakte os på tlf.: info@energisystemer.dk eller +45 4299 3829. Vi vil altid søge at afhjælpe problemet på en rimelig måde.
Som udgangspunkt har du ikke 2 års reklamationsret, da det er en tjenesteydelse. Derfor bedes du med det samme kontakte os, hvis du oplever problemer.

Senest revideret 01.01.2019.