Luft til luft varmepumper til mange formål

Mitsubishi luft til luft varmepumper i høj kvalitet

De fleste forbinder måske Mitsubishi med bilproduktion, men i dag producerer de alt fra biler til netop varmepumper.
Mitsubishi tekniske ekspertise gør virksomheden til en særdeles stærk leverandør indenfor alt fra moderne rumforskning og computerteknologi til datakommunikation og varmesystemer. Mitsubishi er kendt for innovative ideer og design og holdbare løsninger til fornuftige priser.

Luft til luft varmepumper fra Mitsubishi er produceret på egne fabrikker under streng kvalitetskontrol, hvilket gør dem til nogle af markedets bedste varmepumper. Uanset om det er til boligen, sommerhuset, garagen eller lager/værksted, så kan vi tilbyde en pålidelig varmepumpe, til at løse opgaven.  

MSZ-LN-SERIE

Invester i en varmepumpe i god kvalitet og lang levetid 

Vi tilbyder en række forskellige modeller efter behov og størrelse.

Det er naturligvis vigtigt, at varmepumpen er tilpasset ejendommen og dens anvendelse, ligesom vi kan tilbyde modeller med WIFI til sommerhuse eller andre ejendomme, hvor man gerne vil kunne fjernstyre varmepumpen. 

En luft til luft varmepumpe kan udover at afgive varme også anvendes til aircondition, affugtning, eller blot som blæser til udskiftning af luft indenfor. 

Der findes altid en som kan dække netop jeres behov. 

Vi rådgiver gerne om hvordan du kan spare penge på dine energi udgifter.

Vigtigt om reklamationsret og garantiforlængelse.

For at opretholde reklamationsretten iht. Købelovens bestemmelser, samt eventuel garantiforlængelse, skal følgende forhold være opfyldt:

Opstartsrapport udarbejdet og dateret af montøren, med kvittering af ejer indsendes i vedhæftet PDF fil, som dokumentation for korrekt montage til info@energisystemer.dk, indenfor 30 dage efter montagen er afsluttet.

Energisystemer.dk fremsender kvittering for modtagelsen til afsender e-mailen, som bevis for at varmepumpen er omfattet af reklamationsretten og eventuel garantiforlængelse.

Det bemærkes endvidere, at varmepumpen løbende skal serviceres i henhold til det årlige lovpligtige eftersyn.

Kopi af servicerapport dateret og underskrevet af montør, samt påført kvittering af ejeren, skal ligeledes indsendes til info@energisystemer.dk, indenfor 30 dage efter udført årligt eftersyn.     

Reklamationsretten oppebæres yderligere under forudsætning af, at varmepumpen er korrekt monteret, løbende renholdt, serviceret iht. gældende lovgivning og at denne kun anvendes eller påvirkes, som den er beregnet til.

Almindelige sliddele, som f.eks. filtre og batterier, er ikke omfattet heraf.

Reklamationsretten dækker varmepumpen. Installationen er ikke omfattet. Øget energiforbrug og eventuelle følgeskader forvoldt på fast ejendom, løsøre eller personer, som forvoldes af en defekt varmepumpe, er ikke dækket heraf.

Reklamationsretten gælder kun når du handler som privatperson og når varmepumpen installeres i privat ejede boliger og fritidshuse.

Opstår der tvivl om ovenstående, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse herom til Energisystemer.dk, eller til montøren.

Du kan holde både din varmepumpe og din energiregning i topform ved at holde udedelen ren for blade, sne og snavs, og ved at rense inde-delens filtre. Husk løbende, at tjekke vandpåfyldning på anlægget, samt rense mudderfilter.

Opstår der en reklamation, bedes der rettet henvendelse til os på: info@energisystemer.dk med angivelse af fejlen og aflæst fejlkode(r).